Oplev Valentinsdag på Bone’s
Glæd din ”valentine” på Valentinsdag med en romantisk middag på Bone’s: Så kan I kigge hinanden dybt i øjnene, mens I nyder vores lækre mad, og glemme alt om hverdagens trummerum. Glædelig Valentinsdag!
BBQ på Bone’s er den perfekte Valentins-menu
Har du planer om at glæde din ”valentine” på valentinsdag? Så kan du, udover at give en gave eller buket blomster, overraske ham eller hende med en romantisk middag fra Bone’s. Nyd hinandens selskab, mens I lader jer forkæle af vores lækre mad. Det er den perfekte måde at glemme alt om hverdagens trummerum. Her på siden kan du læse mere om valentinsdag og hvorfor kærlighed og BBQ går så godt hånd i hånd.
Valentins-menu: En forførende middag for to
Valentinsdag er den perfekte anledning til at glæde den, du har kær. Hos Bone’s byder vi på forførende god mad på valentinsdag, så I ikke skal bruge dagen på indkøb og madlavning, men i stedet på at nyde hinandens selskab – og naturligvis spise rigtig god mad. Bestil og sammensæt jeres helt egen valentins-menu som takeaway, så kan I spise maden i jeres eget tempo ved spisebordet, i sofaen eller endda i sengen - hvor end I finder det mest komfortabelt og romantisk. Det er den ultimative kærlighedsoplevelse og frihed på valentinsdag, hvor det kun handler om jer to og ingen andre.
Alternativt kan I vælge at fejre valentinsdag på den nærmeste Restaurant Bone’s. Vores søde personale varter jer op og sørger for alt det praktiske – som for eksempel opvask. Det eneste, I skal koncentrere jer om, er at snakke, hygge og grine samt nyde den gode mad. Nemmere bliver det ikke. Uanset om du er mest til take away eller spisning hos os på dagen, disker vi som regel op med et ekstra godt kærlighedstilbud.
Bestil masser af skøn mad på valentinsdag
En valentinsdag hos Bone’s bliver næsten ikke mere autentisk. Det skulle da kun være, hvis I valgte at flyve til USA for at fejre dagen der. I stedet kan I fejre kærligheden med en aften på Restaurant Bone’s, som er dybt forankret i traditionerne fra valentinsdagens ophavsland. Glæd jer til en aften med amerikansk inspirerede omgivelser og en menu, der imponerer.
I vores menukort finder I helt sikkert noget, der falder i jeres begges smag. Prøv for eksempel vores:
- Møre Bone’s Original Spareribs
- Rib Eye af Grain Fed-kødkvæg fra Uruguay
- Dansk Velfærdskylling
- Big Boy Burger med hakkebøf og Apple Smoked Bacon.
Glem ikke jeres favorit kartofler med sovs til samt naturligvis en amerikansk inspireret kage. Skal den have hele armen, kan I vælge en eller flere af vores lækre side orders, som eksempelvis Bone’s Mashed Potatoes, sprødstegte løgringe eller Chili Cheese Tops?
Nyd også en forfriskende sodavand med jeres takeaway-middag fra Bone's på Valentinsdag. Vælg mellem et bredt udvalg af klassiske sodavand for at fuldende jeres romantiske middagsoplevelse. Det er den perfekte måde at tilføje et strejf af festlighed til jeres hjemmeaften.
Desserter til den søde tand
Hvis du tror, at vores hovedret er højdepunktet på Valentinsdag, så vent, indtil du oplever vores dessertmenu. Det er almindeligt kendt, at chokolade har evnen til at udløse lykkefølelser og øge romantiske følelser, hvilket gør det til en uundværlig del af en valentinsdag-menu.
Magnum-is med masser af chokolade i er den perfekte afslutning på en romantisk middag. Den rige og cremede is, indhyllet i en knasende chokoladeskal, er en sand symfoni af smag og tekstur, der vil efterlade jer begge glade og tilfredse. Og det bedste af det hele? Vores Magnum-is kommer i en bøtte, som er perfekt til at dele og kan skabe et romantisk Lady og Vagabonden-øjeblik.
Og for de traditionelle dessertelskere har vi vores lækre cheesecake. Denne drøm af en dessert er en himmelsk blanding af cremet, rig ostefyld på en sprød kiksebund, som smelter i munden ved hver bid. Så gør din valentinsdag ekstra speciel ved at dele en af vores lækre desserter med din elskede.
Hvornår er det valentinsdag?
”Hvilken dag er valentinsdag?,” spørger du måske – og svaret er heldigvis nemt at huske. Valentinsdag falder nemlig hvert år den 14. februar. En fin dato, hvis du spørger os, for hvem har ikke brug for lidt ekstra forkælelse i kolde og mørke februar?
Derfor fejrer vi valentinsdag i Danmark
Valentinsdag er en forholdsvist ny tradition herhjemme – men med en gammel historie. Så hvis hverken du eller din kæreste er helt med på, hvorfor vi og mange andre lande i hele verden fejrer valentinsdag, så er I ikke de eneste. Lad os uddybe nærmere.
Der er flere bud på, hvordan traditionen med valentinsdag er opstået, men et af de mest populære fører tilbage til det tredje århundredes Rom. Her viede den kristne præst Valentin unge par, selvom ægteskab var forbudt – kejser Claudius den 2. ønskede nemlig, at de unge mænd skulle i hæren, ikke giftes. Kristendommen var på det tidspunkt ikke en statsreligion i Romerriget.
Da Valentin blev opdaget, blev han fængslet og dømt til døden, medmindre han ville afsværge sin kristne tro. Det nægtede han. Men inden han blev henrettet, siges det, at han gjorde sin fangevogters blinde datter seende igen og sendte hende en hilsen underskrevet ”din Valentin” den 14. februar 269 e.Kr.
I Danmark har vi hentet traditionen hjem fra USA, ligesom halloween. I løbet af 1990’erne kunne valentinsdags-kort købes i butikkerne, og blomsterhandlere begyndte at markedsføre sig særligt på denne dag – herefter har traditionen taget fart, og i dag bliver hele butiks-sektioner samt tv-reklamer dedikeret til denne dag.
Book bord på Bone’s til valentinsdag
Valentinsdag er typisk en travl dag, så tænk gerne fremad og vær i god tid med jeres bestillinger eller bookinger. Både hvad angår takeaway og spisning på en af vores restauranter. Hvis I ønsker at spise ude på årets mest romantiske dag og være helt sikre på at få en plads, så bør I booke bord på Bone’s god tid i forvejen.
Besøg Bone’s i højtiderne
Vi har en stor kærlighed til højtider og mærkedage. Hos Bone’s kan du derfor fejre mange flere hjertevarme dage, såsom thanksgiving, fars dag og mors dag. Du kan også sammen med os varme op til den største aften inden for amerikansk fodbold, nemlig Super Bowl. NFL’s store finale er en ikonisk begivenhed og anses for at være en af verdens mest betydningsfulde sportsbegivenheder.
Vi pynter også op til halloween og disker op med en omgang uhyggeligt smagsfulde retter.