Take away Bestil bord

Tør du fejre Halloween på Bone’s?

Uh-uh-uh! Danskerne har for alvor taget Halloween til sig, og på Bone’s er vi helt vilde med den (u)hyggelige højtid. Men hvornår er det Halloween, hvordan fejrer vi traditionen, og hvad er den helt rigtige Halloween menu? Det får du svaret på her.

Hvad er Halloween?

Halloween er en festlig skik, hvor børn og voksne klæder sig uhyggeligt ud, skærer lygter ud i græskar og går fra dør til dør og siger ”Slik eller ballade.” Generelt er Halloween en god anledning til at hygge sig sammen samt naturligvis spise masser af lækker mad og søde sager.

Hvor stammer Halloween fra?

Det er irske og engelske indvandrere i USA, der tog skikken med sig og derfor tilskrives Halloweens oprindelse i midten af 1800-tallet. Halloween var oprindeligt en fest, som markerede sommerens afslutning og symboliserede, at man gik den mørke tid i møde.

Hvornår er Halloween?

Halloween fejres den 31. oktober. Det er nemlig datoen for de irske og engelske kelteres nytår. Datoen er forbundet med overtro: Kelterne mente, at de døde denne dag kunne genopstå fra deres grave og hjemsøge de levende.

Derfor klædte man sig ud for at ligne de genopståede døde, så de ikke ville hjemsøge én, og man skar lygter ud i græskar for at lyse op og holde de døde væk. Man satte også mad og gode sager på de dødes grave, så de måske ville blive dér frem for at hjemsøge de levende

Når udklædte børn i dag ringer på dørklokker og siger ”Slik eller ballade” er det altså muligvis en henvisning til, at de genopståede døde skal bestikkes med gode sager for ikke at hjemsøge de levende.

Derfor fejrer vi Halloween i Danmark

Hvornår er Halloween i Danmark, og hvorfor fejrer man Halloween i Danmark, når nu det er en amerikansk tradition, spørger du måske?

Halloween fejres også i Danmark den 31. oktober. Traditionen har langsomt vundet frem herhjemme fra omkring år 2000 – sandsynligvis fordi det er en god mulighed for at hygge sig sammen både børn og voksne med pynt, udklædning, udskæring af græskar og ikke mindst masser af slik og god mad.

 Oplev gys og gru på Bone’s

På Bone’s fejrer vi selvfølgelig også Halloween og sørger for, at det bliver en superfestlig dag for både store og små. Vi pynter op i alle vores restauranter, og vores søde personale er klædt ud og klar til at sikre nogle (u)hyggelige timer for alle vores gæster.

Spis dejlig Halloween mad til børn og voksne

Vil du og dine kære spise jeres Halloween aftensmad på Bone’s, har vi naturligvis både Halloween mad til voksne og Halloween mad til børn: Vi står nemlig klar til at servere vores uhyggeligt gode mad for hele familien. For at gøre dagen ekstra special, får alle børn GRATIS junior-hovedret samt salat- og softicebar til Halloween på Bone’s.

Sådan holder du den perfekte Halloween fest

Har du lyst til at holde en Halloween fest for familie og venner, behøver det ikke være hverken dyrt eller vanskeligt. Det kræver ikke så meget andet end god mad og sjov pynt. 

Du kan for eksempel lave lækker Halloween mad ud af græskar – det er sundt og lækkert samt flot og farvestrålende at se på.

Derudover skal du sørge for masser af uhyggelig pynt som for eksempel spindelvæv, dødningehoveder, flagermus og græskarlygter. Køb gerne ekstra pap, papir og græskar, så du og gæsterne sammen kan hygge jer med at lave flot pynt eller lave en konkurrence om, hvem der kan skære den flotteste græskarlygte.

Husk også at købe slik til de børn, der måtte komme forbi døren og råbe ”Slik eller ballade.”

5 idéer til lækker Halloween mad

Vil du selv lave mad til din Halloween fest, har vi samlet 5 gode idéer til Halloween mad her:

  • Ristede græskarkerner til snack.
  • Græskarsuppe til forret.
  • Græskarsalat til mellemret.
  • Bagte græskarfritter – og et godt stykke kød – til hovedret.
  • Græskartærte til dessert.

Bestil skræmmende god mad på Bone’s

Vil du holde din Halloween fest uden at bekymre dig om madlavning, har Bone’s masser af lækker take away til Halloween.

Du kan for eksempel bestille vores Bone’s Happy Family Box, som indeholder rigeligt mad til 5-6 personer. Boxen består af en helstegt oksemørbrad, valgfri kartoffel, valgfri sauce, dip og en stor salat – og derudover må I selv vælge tre ekstra hovedretter, som I vil have med.

Der er masser af lækre muligheder på vores take away-menu, så du helt selv kan vælge, hvad der er den perfekte Halloween mad. Happy Halloween!